Kolding Netavis

Parallelsamfund skal bekæmpes

Læserbrev af Vibeke Henriksen, bestyrelsesmedlem i Venstres vælgerforening, Dalbyvej 16, 6000 Kolding.

Det er vigtigt for mig, at vi bevarer danske værdier i Danmark, og at parallelsamfund bekæmpes, og jeg tror at det er vigtigt at vores politiker er årvågen for at der ikke opstår parallelsamfund, hvor der hersker en anden retsorden, og hvor et flertal af udlændinge lever adskilt fra os andre, og ikke ønske at tage del i det øvrige samfund.

Derfor bakker jeg op om Venstre, Danmarks liberale parti, når de udviser en bekymring over at den socialdemokratiske regering og resten af venstre fløjen som helt tydeligt viser at de ikke har modet eller tør at bakke op om, at fører den opstramning af udlændingepolitikken som de gik til valg på.

Venstre har ført en stram udlændingepolitik, hvor man har haft fokus på at holde fast i de lave ydelser for at sikre at det bedre kan betale sig at tage et arbejde. Hvilket jeg tænker, både fremmer integrationen for den enkelte, men det er også en grundlæggende god og sund værdi i, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Derfor er jeg bekymrede for de konsekvenser, det vil få, at den socialdemokratiske regering har hævet ydelserne til de udlændinge som ikke er i arbejde, og at de ligeledes ikke vil sørge for at der kommer en anden sammensætning af børnene i ghettoområdernes børnehaver og vuggestuer. Netop for at sikre, at det er slut med områder, hvor der ikke tales dansk, og hvor børn lever i en modkultur.

Ligeledes er det foruroligende at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye oplyser fra talerstolen i Folketingssalen at han ikke vil lovgive mod bønnekald, da han ikke mener at problemet er så stort at man behøver at lovgive mod det, selvom han også tilkendegiver at det vil være anmassende og upassende at kalde til muslimsk bøn i Danmark.

Men for pokker da, så gør noget ved det !! For mig handler det om, at man får stoppet ansskygningerne af parallelsamfund i Danmark, og det er frustrerende at regeringen ikke tør eller har modet til at handle for at sikre de danske værdier. Der skal være religionsfrihed, men ikke religionslighed i Danmark, og vi skal ikke have områder i Danmark, hvor man lever adskilt fra os andre eller ikke ønsker at tage del i det øvrige samfund.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *