Kolding Netavis

Mød børnebogsforfatter hjemme fra sofaen

Mette Finderup har besøgt Koldingbibliotekerne. Pressefoto.

Hør Mette Finderup fortælle om sine populære bøger og om livet som forfatter, når Koldingbibliotekerne streamer en video med forfatteren på Facebook.

Mette Finderup, der er én af landets mest populære børnebogsforfattere, har besøgt Koldingbibliotekerne for at snakke med et par børnebibliotekarer. Det er der kommet en video ud af, hvor Mette fortæller om sine populære bøger – lige fra gyseren ”Det (d)øde hus på Egevej” til fantasybøgerne om heltegruppen ”A.S.P.E.”. Mette deler også et par sære facts om sig selv, fortæller om, hvordan det er at arbejde som forfatter og løfter sløret for, hvad hun skriver på i øjeblikket.

Du kan desuden være med i en quiz om Mette Finderup, hvor du har chancen for at vinde én af hendes bøger med en håndskrevet hilsen. Du kan deltage i quizzen på Kolding Bibliotek og lokalbibliotekerne i Lunderskov, Christiansfeld og Vamdrup fra lørdag den 28. november til og med lørdag den 12. december.

Begivenheden på Facebook: https://www.facebook.com/events/156158492859654. Du kan se den fra lørdag den 5. december til lørdag den 12. december.

I forbindelse med streamingen får kommunens 4.-7. klasser muligheden for at stille spørgsmål til Mette Finderup over et onlinemøde.

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *