Kolding Netavis

Pas på honningfælderne på sociale medier

Foto: LoboStudioHamburg/Pixabay (Modelfoto)

Syd- og Sønderjyllands Politi modtager med mellemrum anmeldelser fra borgere, der først bliver lokket til at sende intime billeder på nettet, for derefter at blive udsat for afpresning af kriminelle.

Honningfælder, lokkeduer…

Kriminelles metoder til at forsøge at afpresse borgere på nettet har mange navne.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtager med mellemrum anmeldelser fra både mænd og kvinder, der bliver udsat for afpresning af kriminelle.

Fælles for en række af anmeldelserne er, at borgerne i første omgang er blevet lokket til at sende intime billeder af sig selv til en person, de har knyttet romantiske bånd med via sociale medier, oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Rammer bredt

Derefter bliver borgerne udsat regulær afpresning, hvor de skal betale store beløb for at undgå, at billederne bliver sendt til venner og bekendte på fx Facebook.

-Denne type kriminalitet rammer bredt, også bredere end mange umiddelbart forestiller sig. Det er personer i alle aldersgrupper, der bliver ramt. Vi har sager med unge kvinder, men også med fx midaldrende mænd, forklarer lederen af Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsesenhed, vicepolitiinspektør Jacob Rindom.

Han peger i tilgift på, at denne type sager desværre ofte kan være vanskellige at efterforske, fordi de digitale spor, der skal føre tilbage til gerningsmanden, ofte ender blindt. Så har man først betalt, er det yderst vanskeligt at få bragt pengene til veje igen, ligesom gerningsmanden er vanskelig at identificere.

Vær agtpågivende

Vicepolitiinspektøren opfordrer derfor også til, at man er yderst forsigtig, når man dater online, i forhold til at dele billeder, videoklip og personlige oplysninger, der efterfølgende kan bruges til afpresning.

Gode råd

• Du kan som udgangspunkt ikke være sikker på, at de personer, du møder på sociale medier, er dem, de udgiver sig for at være. Det er nemt at opbygge falske identiteter på nettet ved at bruge andres profilbilleder, familiebilleder m.m., som ligger frit tilgængeligt på fx Facebook.

• Send ikke private billeder, videoklip og del ikke personlige oplysninger med personer, hvor du ikke er 100 procent sikker på deres identitet og har fuld tillid til dem.

• Vær opmærksom på, at disse kriminelle er yderst erfarne i forhold til at overtale personer til at sende penge, private fotos m.m.

• Er skaden sket, så giv ikke efter for afpresning. Du har ingen garanti for, at de kriminelle holder, hvad de lover. Ofte kan den første betaling være et signal om, at de kan fortsætte afpresningen.

• Anmeld sagen til politiet.

Tagget med:
Del denne artikel