Kolding Netavis

Kolding Kommunes centerbyer

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), byrådsmedlem, Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

Rollen for Kolding Kommunes Centerby-koordinator kan med fordel defineres bredere, med henblik på at sikre at dialogen bliver lettere. Hvis der kun er én, der har bolden ved kommunen når der ønskes initiativer drøftet eller gennemført i byerne, så tænker jeg at tingene glider lettere.

Der mangler frivillige alle steder, i centerby regi vil det være spændende at se, om man kan gøre det moderne at engagere sig og gå til ”frivillig”, så det ikke nødvendigvis er bundet op på én forening, skole, forretning eller lignende.

Flere steder vil det tjene vores centerbyer at få ryddet op, jeg mener det vil være fantastisk hvis man kunne indføre centerby-pedellen, den person man prikker på skulderen, og får til at løse det, der ellers ikke bliver gjort. Evt. en flexjobber, der kan gå en tur med affaldssækken, græstrimmeren eller kosten.

Der er virkeligt brug for at hver af de 3 centerbyer får hver deres egen opdaterede helhedsplan, gerne på baggrund af borgerplaner der vil sikre den fornødne borgerinvolvering.

Centerbyerne har brug for at kunnen cementere deres DNA ind i Kolding kommune, så der opnås den fornødne forståelse af hvad byerne hver især rent faktisk kan, og bidrager med.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *