Kolding Netavis

Ethvert barn fortjener at føle sig ”rigtig”

Læserbrev af Hans Holmer (SF), formand for social- og Sundhedsudvalget, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Vi har aldrig vidst mere om vægt end vi gør i dag. Alligevel føler flere børn sig stigmatiseret på grund af deres egne tanker om, at de er for tykke. Vægten og fokus på hvad vi vejer, fylder alt for meget i vores samfund

Derfor har vi i Social- og Sundhedsudvalget igangsat ”Ligevægt for børn”, hvor fokus er flyttet fra vægten og i stedet over på dialogen med barnet, hvor sundhedsplejen spørger ind til hvordan barnet har det fysisk, psykisk og socialt. I dialogen med barnet kan Sundhedsplejen f.eks. spørge ind til ”hvordan har du det med din egen krop? ”. Når barnet oplever at blive lyttet til er vores erfaringer, at vi kan få en åben dialog om det, der er svært for det enkelte barn. Nogle gange handler det om barnets forhold til mad, krop og vægt.

Som dronningen sagde det i nytårstalen fra 2018: ”Det vigtige er ikke, hvordan du ser ud eller hvad du har opnået. Men hvem du er, og hvordan du er overfor andre – dine venner og kammerater.”

Vores fokus er at barnet skal føle sig godt tilpas psykisk og være i god trivsel. Målet er at få forældre og børn til at føle sig ”rigtige” og vores succeskriterie i Social- og Sundhedsudvalget er at vores børn får et endnu bedre børne- og familieliv!

Vi spurgte en dreng hvad sundhed var for ham og han svarede: ”Sundhed er at spise grønsager, være aktiv og vaske hænder”. Svaret viser meget godt et billede af den tid vi lever i her og nu. Det viser også at vi kan ændre fokus- Nu er det at vakse hænder kommet i top 3 – Så mit håb er, at når vi spørger barnet igen om nogle år, at han så vil svare at sundhed for ham er ” At have det godt, være glad, lave sjove ting, at have gode venner og fællesskaber”.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *