Kolding Netavis

Cirkuspladsen

Læserbrev af Hans Homer (SF), gruppeformand og byrådsmedlem, Skovbogade 8, 6000 Kolding.

Det kunne ikke gå hurtigt nok da et flertal i byrådet i sin tid ville sælge Cirkuspladsen i Kolding mellem Tvedvej og Kløvervej. Nu viser det sig så at dem der købte grunden i første omgang har solgt grunden videre, så hvorfor havde vi så travlt med at sælge ud af arvesølvet?

Cirkuspladsen er i dag et område, som er lagt ud som et grønt areal. Når et flertal i byrådet vil bygge boliger på pladsen forvinder flere og flere af vores naturområder og bliver i stedet erstattet af boliger og beton.

Det er i SF optik en kortsigtet fortjeneste at bygge på cirkuspladsen, uden at der er tænkt ind i en større sammenhæng.

Grønne områder og vild natur er noget af det mest eftertragtede vi har tilbage. Specielt for folk som bor i tætbebygget områder. Grønne områder vil samtidig være en god investering for Koldings fremtid- Både for dem der bor her, og dem der overvejer at flytte hertil.

Alle mennesker har nemlig brug for grønne åndehuller hvor man kan stresse af og finde tid til fordybelse.

Vi synes i SF, at der mangler fokus på hvordan vi udvikler og sikre de få grønne områder vi har dag, så de også eksistere ud i fremtiden. Det er vores politiske ambition, at få en overordnet byplanlægning for området omkring Marina City.

At et flertal i byrådet ønsker, at den resterende del af cirkuspladsen kan omdannes til et naturområde er sådan set rigtig fint, men det kunne de jo ligesom SF også foreslå uden at det nødvendigvis bygges på en del af cirkuspladsen.

SF har sammen med Enhedslisten, De Radikale Venstre og Hanne Dam stemt nej til den fremlagte lokalplan som giver mulighed for boliger på cirkuspladsen, men hilser det naturligvis velkommen at det resterende areal på cirkuspladsen bliver omdannet til et naturområde.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *