Kolding Netavis

Pure afvist: Der kommer ikke skrappere støjkrav

Kent Nielsen driver kajak-virksomheden i den tidligere Jehovas Vidners ejendom. Han ville have skrappere støjkrav i industriområdet. Men det blev pure afvist af Folketings ombudsmand. Foto: 6580 Vamdrup.

Folketingets ombudsmand har afvist klage i området Glasvej i Vamdrup, hvor ejeren af Glasvej 2 ville have skrappere støjkrav.

Indehaveren af Kajak Import på Glasvej 2 i Vamdrup, Kent Nielsen, har fået afslag om, at der kan laves skrappere støjkrav i området, skriver netavisen 6580 Vamdrup.

Han driver kajak-virksomheden i den tidligere Jehovas Vidners ejendom, som ligger i et industriområde i Vamdrup. Hertil er tilknyttet en portnerbolig til ejendommen.

I industriområdet ligger blandt andet Isover, RK Maskinteknik og Daugaards varehotel.

Folketingets ombudsmand har pure afvist klagen. Det glæder da også Vamdrups lokale byrådsmedlem i Kolding Kommune – og medlem af plan-, bolig og miljøudvalget, Poul Erik Jensen:

– Jeg synes, at det er direkte uanstændigt, at han kan finde på, at stille områdets virksomheder over for skrappere støjkrav, når der er tale om et område, der har hjemsted for tung industri. Godt med en klar afgørelse fra ombudsmanden, siger Poul Erik Jensen (S) til Kolding Netavis.

Ombudsmanden har i sin afgørelse lagt vægt på, at der ikke er udsigt til, at Kolding Kommune kan kritiseres for, at have vurderet, at Kent Nielsens ejendom ligger i et område, hvor den maksimale støjgrænse er 70 decibel (db) hele døgnet.

101888769 3004114863003255 1986785982036312064 o

 

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *