Connect with us

Danmark

Ny kampagne: Hvis dette sker på motorvejen, skal du ringe 112

Offentliggjort for

den

Grafik: Vejdirektoratet.
Grafik: Vejdirektoratet.

En ny kampagne fra Vejdirektoratet og politiet skal få flere trafikanter til at ringe 112, når de har et uheld og holder stille på motorvejens vognbaner.

Hvem skal man ringe til, hvis bilen pludselig får motorstop midt på motorvejen og ikke vil køre længere, mens de andre biler suser i høj hast forbi en? Svaret er 112.

Alvorlig situation

Når en bil går i stå og holder stille i en af motorvejens vognbaner, er det en alvorlig situation, for det øger risikoen for følgeuheld. Nu skal en ny kampagne, ”Ring 112”, fra Vejdirektoratet og politiet sætte fokus på problemet og få flere trafikanter til at ringe 112, når de har et mindre uheld i en vognbane på motorvejen. Den nationale kampagne løber i tre måneder.

At trafikanter skal ringe 112, hvis de havarerer på motorvejen, er en helt ny anbefaling, der kun gælder for uheld på motorvejen, hvor bilen holder stille i en af motorvejens vognbaner. Formålet med kampagnen er at øge både trafiksikkerheden og fremkommeligheden på motorvejene.

Transportminister Benny Engelbrecht siger:

-Et uheld på motorvejen er altid alvorligt, hvis man holder stille i en vognbane, og dét kræver hurtig hjælp. Det er vigtigt, at bilen kommer af vejen så hurtigt som muligt, så der ikke opstår følgeuheld. Det er sådan, vi skal til at tænke fremover, og derfor skal man ikke tøve med at ringe 112 for hjælp. Det er et spørgsmål om at få trafikken til at flyde sikkert og hurtigt, men det er altså også et spørgsmål om at redde menneskeliv, for det er farligt at opholde sig midt på en motorvej.

Livsfarligt at befinde sig på motorvejen

Den nye anbefaling kommer, da det kan være livsfarligt at befinde sig i en af motorvejens vognbaner, hvis man af den ene eller anden årsag holder stille og ikke kan køre videre. Også ved mindre uheld som motorstop og punktering er anbefalingen, at trafikanterne ringer 112, hvis bilen ikke er nået ud i nødsporet, men holder stille i en af motorvejens vognbaner. Et mindre uheld kan være alt fra en punktering til et motorstop eller et lille sammenstød.

Vicepolitiinspektør John Jensen, Rigspolitiets Nationale Beredskabsafdeling, siger:

-På motorvejene er der ofte meget trafik, og den høje hastighed, der køres med, gør, at det hurtigt kan gå gruelig galt, hvis en bil holder stille i en af motorvejens vognbaner, og der ikke er tale om kø. Vi skal have trafikanterne til at ringe 112, hvis de enten selv har en bil, som ikke vil køre længere, eller hvis de ser en medtrafikant, der holder stille i motorvejstrafikken og ikke er kommet ud i nødsporet, så vi hurtigt kan få den rette hjælp frem.

Den landsdækkende kampagne vil blandt andet være synlig på plakater, roll ups og bordmenuer på landets rastepladser, på billboards på landets 10 største rastepladser, på online medier, i kommerciel radio og på de sociale medier.

Sådan gør man, hvis man strander i en vognbane på motorvejen

  1. Tænd havariblink.
  2. Tag din gule vest på (hav den altid liggende inde i bilen – ikke i bagagerummet).
  3. Bring dig selv i sikkerhed med den største forsigtighed på den anden side af autoværnet. Nogle gange kan det være mere sikkert at blive i bilen, hvis du for eksempel holder stille i den midterste vognbane.
  4. Ring 112.
  5. Afvent hjælp.

    ”Ring 112”-kampagnen kan ses i perioden fra mandag den 17. januar til og med søndag den 17. april.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Danmark

Hvorfor trækker din hund numsen hen ad gulvet?

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foto: Agria Dyreforsikring.

Har du set din hund sætte bagdelen i gulvet og trække sig fremad med forbenene? Så har den med al sandsynlighed problemer med analkirtlerne – problemer, som der skal tages hånd om. Agria Dyreforsikrings dyrlæge forklarer nærmere.

Problemer med analkirtlerne er relativt almindeligt hos hunde. Alle hunde har to analkirtler siddende i endetarmen, som indeholder et sekret, der udskilles, når hunden har afføring. Sekretet dækker hundens afføring og afgiver en lugt, så andre hunde ved, hvem der har lagt lige netop den hundehømhøm.

-Forskellige årsager kan betyde, at analkirtlerne ikke bliver tømt, hvilket kan udvikle sig til alt lige fra ubehag til stærke smerter hos hunden, som vi kan se symptomer på, fortæller Mogens Brix, dyrlæge hos Agria Dyreforsikring, i en pressemeddelelse.

Symptomer på problemer med analkirtlerne

Der er en lang række symptomer ved problemer med analkirtlerne, som du skal reagere på. Det første har vi allerede nævnt:

  1. Hunden trækker numsen hen ad gulvet eller jorden
  2. Hunden slikker sig overdrevent omkring endetarmen
  3. Hunden forsøger at bide i området omkring endetarmen, lænden eller ved halen
  4. Ilde lugt fra analkirtlerne
  5. Hunden viser tegn på ubehag omkring numsen
  6. Området omkring endetarmen er hævet og huden irriteret

Hvordan behandles problemerne?

Det er vigtigt, at du får din hund tilset af en dyrlæge, hvis du har mistanke om, at den har problemer med analkirtlerne. Ifølge Mogens Brix skyldes problemerne oftest afføringen:

-Hunde har brug for, at afføringen har en vis fylde og hårdhed, for at analkirtlerne bliver tømt. Så har hunden haft tynd mave, eller noget der ligner, kan det være synderen. En simpel tømning af analkirtlerne, som dyrlægen klarer, kan i sådanne tilfælde løse problemet. Men det kan også være nødvendigt at ændre hundens kost, så den får flere fibre, hvilket din dyrlæge vil hjælpe dig med at finde ud af, siger kan se symptomer på, fortæller .

Bliver problemerne ikke behandlet, kan det udvikle sig til betændelse i kirtlerne, hvor behandling med antibiotika kan blive nødvendig. Derfor er det ifølge Mogens Brix vigtigt, at man ikke lader stå til.

-Der er ingen grund til, at hunden lider unødigt af en så banal ting, som problemer med analkirtlerne. I langt de fleste tilfælde er det let at afhjælpe problemet. Men hvis hunden gentagne gange får problemer, og især hvis det udvikler sig til infektioner, så kan man i sidste ende blive nødt til at operere analkirtlerne væk, slutter dyrlægen.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Danmark

Nu kommer blodsugerne

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Pressefoto.

Blodsugerne er vågnet fra deres vinterhi, og de er sultne. Det lyder dramatisk, og det kan da også hurtigt blive et drama, hvis din hund får borrelia af et flåtbid, eller hvis dit hjem omdannes til et loppecirkus. Se her, hvad man som hundeejer bør være opmærksom på.

Foråret er over os, og temperaturerne stiger. Det er rart for både hunde og mennesker. Men i takt med, at det bliver varmere i vejret, begynder flåter og lopper at røre på sig i naturen. Ud over at være generende for mennesker, er det også knap så rart for vores firbenede venner. Det fortæller hundeekspert hos Agria Dyreforsikring, Lotte Evers, i en pressemeddelelse:

-Det gode vejr er kommet til Danmark, og det betyder, at blodsugerne er vågnet fra deres døs. Det er dårligt nyt for vores hunde. For flåterne kan overføre farlige sygdomme, og et loppeangreb er typisk til stor gene for hunden, som kan få problemer med huden, når den kradser sig på grund af kløe, siger hun.

Som følge af det varmere klima kan være svært at sige præcis, hvornår sæsonen for flåter og lopper begynder og slutter i Danmark, fortæller Lotte Evers. Men generelt er risikoen for flåter og lopper størst i de varme måneder, og hvis man opholder sig i naturen eller besøger steder, hvor der er hunde angrebet af lopper.

Vær opmærksom på flåtangreb

Flåten kravler typisk op i et græsstrå eller lignende, og her venter den på, at et værtsdyr kommer forbi. Når hunden passerer, springer flåten på. Så er man i naturen med sin hund, er det en god idé at tjekke pelsen for flåter løbende, forklarer Lotte Evers. Har hunden en lys pels kan man starte med at se pelsen efter et par gange i løbet af gåturene. Ud over det, kan man føle sig grundigt gennem pelsen fra snude til halespids. Og finder man en flåt, så skal man skynde sig at fjerne den med en flåtfjerner.

-Borrelia og anaplasma er de typiske sygdomme flåterne bærer på. Men hvis man fjerner flåten inden for et døgn, så kan den ofte ikke nå at smitte. For det tager typisk mindst 24 timer for flåten at overføre sygdommene. Hunden kan behandles medicinsk, hvis den bliver syg af et flåtbid, og de fleste hunde ender med at blive helt raske, fortæller Lotte Evers.

Symptomer på flåtbid hos hunde er typisk feber, muskel- og ledsmerter, manglende appetit, træthed, lammelse i ansigtet og usikker gang. Hunde kan godt smittes uden at udvise nogen tegn på sygdom.

Der findes efterhånden en del forebyggende produkter på markedet, som man med fordel kan forsøge sig med. En fnugrulle kan nogle gange også være en hjælp. Hvis man ”ruller” hundens pels efter gåturene, sætter de små flåter sig på det klistrede papir i stedet for at bide sig fast i huden.

Loppecirkus i hjemmet

Som flåten ligger lopperne på lur i græsset om sommeren og venter på en forbipasserende vært, de kan stige på. Lopper udgør ikke en sundhedsrisiko, men de forårsager ofte en voldsom kløe hos hunden. Bliver kløen meget intens, kan det være et tegn på, at hunden har loppeallergi, fortæller Lotte Evers.

Et par lopper på en hund bliver hurtigt til mange, og det er ikke en nem sag at komme af med lopperne igen, hvis de først er hoppet på hunden. Det gælder især, hvis de er kommet indenfor:

-Loppen er sejlivet, og det er dens æg også. Æggene kan overleve i mange måneder i puder og tæpper eller sprækker i gulvet. Derfor kræver det ofte en vedvarende indsats med grundig rengøring at slippe af med lopper i hjemmet, og det kan være nødvendigt med professionel hjælp, siger Lotte Evers.

Også her kan man behandle hunden forebyggende. Men ofte er det bedst at vente med at behandle, til hunden reelt set er unger angreb fra lopper, medmindre hunden i forvejen har diagnosticeret loppeallergi.

Lopper er små og hurtige og ikke altid til at opdage ved nærsyn af hundens pels. Har man mistanke om, at hunden er blevet angrebet af lopper, flåt eller noget helt tredje, så er det altid en god idé at kontakte en dyrlæge og få hunden undersøgt.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Danmark

Trods tørke kommer de nye danske kartofler til tiden

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Om en måned er der nye danske kartofler i supermarkederne. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Om en måned kan du købe de første nye danske kartofler i supermarkederne. For selv om det har været et tørt forår, kommer kartoflerne til tiden.

De nye, danske kartofler er på vej i butikkerne, og det kommer den sidste måneds sol og tørke ikke til at ændre på, oplyser Madensverden.dk.

De nye kartofler kommer bredt ud i supermarkederne omkring den 1. juni, og det er nogenlunde, som det plejer, lyder det fra kartoffelavlerne.

Landet over er der ellers problemer med tørke, men det kan kartoffelavlerne vande sig ud af, og derfor sinker tørken ikke kartoflerne.

-Sidste år var vi en uges tid senere med kartoflerne, og det skyldtes en kold maj måned. Men i år ser det fint ud, så jeg forventer de nye kartofler kan købes fra omkring den 1. juni, siger direktør Hans-Jørgen Buur fra Samsø Grønt til Madensverden.dk.

Kartoflerne bliver lidt dyrere i år

Allerede om 10 dage er de første mindre portioner klar til salg i supermarkederne, men de er også noget dyrere. Og generelt skal man nok forvente, at kartoflerne koster lidt mere i år.

-Vores omkostninger til blandt andet vanding, gødning og transport er i hvert fald steget, og det vil formentlig smitte af på prisen på kartoflerne, siger Hans-Jørgen Buur.

På Samsø har Hans-Jørgen Buur i øvrigt prøvesmagt årets første kartofler, og han er positiv.

-De smager godt og kvaliteten er fin, så dem kan man roligt glæde sig til, siger han.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Danmark

Hver anden dansker har farlig password-vane

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Hver anden dansker genbruger passwords på tværs af tjenester, og hele 11 % har fået hacket deres mails eller sociale medier. Pressefoto.

Det giver hackere let adgang til personlige oplysninger og online-konti. Alligevel genbruger hver anden dansker passwords på tværs af tjenester, og hele 11 % har fået hacket deres mails eller sociale medier.

To-faktor-godkendelse, password-managers og stærkere adgangskoder. Det er bare tre af de gode råd, man bør følge, hvis man bruger nogle af internettets mange muligheder.

Desværre genbruger hver anden dansker passwords på tværs af platforme, og det øger blandet andet risikoen for at få misbrugt personlige oplysninger og blive bedraget økonomisk.

Problemet bliver understreget af, at 11% af danskerne har oplevet at få enten deres mails eller social media-konti hacket.

-Vi ved fra vores kunder, at cybercrime er et af de områder, de føler sig mest usikre på, og derfor havde jeg egentlig håbet, at vi danskere helt generelt var bedre til at beskytte os selv online, end vores undersøgelse desværre viser. Det øger risikoen for blandt andet id-tyveri, bedrageri og virus-spredning, hvis man har dårlige password-vaner. Man bør som minimum bruge to-faktor-godkendelse og have stærke adgangskoder, fortæller Henrik Sagild, direktør for Skade i Gjensidige, i en pressemeddelelse.

Kan have store konsekvenser

En Gallup-undersøgelse fra 2021 viste desuden, at blot hver anden bruger to-faktor-godkendelse, og netop kombinationen af genbrugte passwords og manglende to-faktor er en farlig cocktail, der øger risikoen for, at fremmede får adgang til ens online-tilstedeværelse.

For det er ikke uden risiko, hvis man mister adgangen til sin konto på Facebook. Hvis hackeren misbruger ens konto til ulovligheder, risikerer man nemlig at blive holdt ansvarlig, hvis ikke man kan bevise, at det er en hacker, der har haft adgang til kontoen.

-Det er nok de færreste, der kan forestille sig at havne i en situation, hvor man bliver holdt ansvarlig for andres handlinger, men det er risikoen, hvis ondsindede hackere misbruger ens konto. Derfor kan jeg kun på det kraftigste opfordre til, at man tager online-sikkerhed seriøst, da alternativet kan have store konsekvenser både økonomisk og menneskeligt, siger Henrik Sagild.

Mange unge gør det

Det er i højere grad unge end gamle, der genbruger passwords. Hos de 18-29-årige er det 61%, der gør det, mens det fx hos de 50-59-årige blot er 34 %, der gør det.

-De fleste af os har efterhånden vænnet os til at være brugere alle mulige steder på nettet, så det er bekymrende, at det især er de digitalt indfødte unge, der tager let på sikkerheden. For det kan få store konsekvenser, hvis man mister kontrollen over ens konti. Og så er det rigtig kedeligt, hvis man eksempelvis mister kontrollen over en instagram-konto med mange følgere, slutter Henrik Sagild.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Danmark

Danskerne redder rekordmange kattekillinger

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Helt nyfødte killinger svigtes i stor stil, og det har fået Dyrenes Beskyttelse til at udvide deres flaskekillingeberedskab, som har til formål at hjælpe de mange dyr. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Helt nyfødte killinger svigtes i stor stil, og det har fået Dyrenes Beskyttelse til at udvide deres flaskekillingeberedskab, som har til formål at hjælpe de mange dyr.

År efter år stiger antallet af svigtede kæledyr, som har brug for hjælp. Der er dog særligt en gruppe af dyr, hvor hjælpen er meget akut, hvis de skal overleve at blive forladt til en uvis skæbne.

Det har resulteret i, at foreningen har startet et beredskab af frivillige danskere, der i samarbejde med deres lokale internat passer de killinger, som ikke kan klare sig selv.

-Vi ved, at den her gruppe af dyr, har meget dårlige vilkår for at overleve, hvis ikke de har deres mor. Det er en enorm opgave at flaske en killing op, og derfor havde vi brug for hjælp, hvis vores internater skulle kunne redde en del af de her mange moderløse killinger, fortæller Yvonne Johansen, Dyreværnschef ved Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

Danskerne har heldigvis taget godt imod projektet, og hele 656 familier har i 2021 hjulpet med at pleje de mange killinger, som er under 5 uger når de ankommer til internaterne. Det tal forventes at stige i 2022, da Dansk Dyreværn Århus også bliver en del af projektet.

Knap 900 killinger blev flasket op

Flaskekillingerne skal have mad hver tredje time, døgnet rundt. Det er derfor et stort arbejde at hjælpe dem, når deres mor mangler. Foreningens internater har i forvejen rigtig mange dyr som skal passes, og derfor kan de umuligt hjælpe de mange killinger, som er dybt afhængige af mennesker for at overleve. Her kom de frivillige plejefamilier ind i billedet.

-Vi startede projektet med de frivillige plejefamilier i 2017 og det har været en stor succes. I 2021 har de i samarbejde med vores internater i Nordjylland, Brande, Fyn og Roskilde flasket næsten 900 killinger op, som eller ikke havde overlevet. Derfor er det en kæmpestor indsats familierne gør for dyrene, forklarer Yvonne Johansen.

De første killinger er allerede kommet. Sæsonen er de senere år startet tidligere og tidligere, og i år blev ingen undtagelse. Det først kuld blev fundet forladt i en plasticpose på en bænk i midten af marts.

Internaterne søger plejefamilier løbende

Foreningen er glad for at danskerne har støttet så godt op omkring projektet, da det ikke havde været muligt uden de frivillige. Der går ikke lang tid før sæsonen igen er i fuld gang, og derfor søger flere internater løbende frivillige plejefamilier, som kan stå klar når killingerne kommer.

-Vores internater i Nordjylland, Brande, Århus, Fyn og Roskilde er ved at forberede sig på den kommende sæson, og derfor søger de løbende frivillige der kan hjælpe. Så hvis man sidder derude og har lyst til at gøre en indsats for killingerne, så er der her en mulighed for at hjælpe, slutter Yvonne Johansen.

Fakta: Flaskekillinger

Killinger opflaskes altid sammen med jævnaldrende artsfæller, og er altid sundhedsvurderet inden de kommer ud til en plejefamilie. Internaterne står til rådighed for familierne der opflasker killingerne og de modtager ligeledes undervisning i arbejdet og får stillet det nødvendige udstyr og foder til rådighed.

• Der har været arbejdet med flaskekillinger siden 2017.

• Fra 2017-2018 deltog Fyns Internat.

• Fra 2019-2020 deltog Fyns Internat, Nordjyllands Internat og Roskilde Internat. I denne fireårige periode er 1650 killinger blevet taget ind i projektet. Brande Internat kom med i 2021.

• I 2020 var ca. 650 killinger i flaskepleje.

• I 2021 var ca. 900 killinger i flaskepleje.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Derfor kørte Trekantbrand…

Tags

maj 2022
M Ti O To F L S
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

Populære artikler