Kolding Netavis

Her er politiets billeder af ulovlig cigaretfabrik

Her ses lagerhallen ved Vamdrup. Foto: Europol.

Cigaretterne skulle til England, oplyser Europol.

Den ulovlige cigaretfabrik på Vamdrupvej mellem Vamdrup og Ødis, der blev ransaget den 2. marts, havde en produktionslinje og 11 tons råtobak. Det oplyser Europol i en pressemeddelelse.

Cigaretterne skulle videre til Storbritannien. Værdien anslås til godt 97 millioner kroner. Europol oplyser, at der formentlig kunne produceres flere millioner cigaretter om ugen.

Særlig Efterforskning Vest stod for aktionen mod ejendommen ved Vamdrup. Her blev der fundet og beslaglagt 11 millioner cigaretter samt en større mængde professionelt produktionsudstyr, har Østjyllands Politi tidligere oplyst.

Efterforskningen af sagen har stået på i længere tid. Særlig Efterforskning Vest har i samarbejde med Europol, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen og flere udenlandske politimyndigheder, hvor de har afdækket en større produktion af illegale cigaretter på adressen.

Dagen efter aktionen ved Vamdrup, blev et lager i Holland afsløret. Der blev beslaglagt otte paller med smuglecigaretter, der var lagret i containere. Værdien anslås til cirka 7,5 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under billedet…

030321 Ulovlig cigaretfabrik Vamdrup 01 foto BlumePress scaled

Fra aktionen ved ejendommen på Vamdrupvej. Foto: BlumePress.

De cigaretter, der blev produceret i Danmark, blev sendt til Holland via lastbiler. Der blev cigaretterne opbevaret i containere et stykke tid, inden de blev sendt til Storbritannien.

13 mænd er varetægtsfængslet i sagen. De er fængslet frem til den 29. marts. Det skete efter et grundlovsforhør ved retten i Kolding. De er alle udlændinge fra Ukraine og Polen.

Se Europols billederne længere nede på siden…

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *