Kolding Netavis

Få nyt til ørene til Pod Talk

Til Pod Talk kan du få idéer til, hvilke podcasts du skal lytte til. Pressefoto.

Trænger du til noget nyt mellem ørene? Til Pod Talk kan du få idéer til, hvilke podcasts du skal lytte til.

Podcasts er blevet et utroligt populært medie de seneste år. Til inspirationsarrangementet Pod Talk kan du blive klogere på, hvorfor du skal lytte til podcasts, hvordan du kommer i gang og hvordan du navigerer i det enorme udvalg.

Bitten Møller Johansen er initiativtager til arrangementet og fortæller:

– I sin enkleste form er podcasts egentligt mennesker, der fortæller historier eller information videre – det er nærmest en slags moderne digital folkefortælling. At lytte til et andet menneske fortælle om et emne, de er passioneret omkring, er en fantastisk og ærlig oplevelse. Det er utrolig intimt men på samme tid vidtrækkende.

Der findes en podcast for alle

Til Pod Talk fortæller bibliotekets formidlere om en håndfuld af de bedste podcasts i et spændende udvalg af kategorier, inklusiv gode podcasts fra bibliotekerne gennem eReolen. Mens du lytter, kan du tage noter i aftenens katalog over anbefalinger, som du naturligvis kan tage med hjem.

– Podcasts er et meget menneskeligt medie, da der ikke behøver at være et stort mediefirma bag produktionen. Derfor har mange forskelige typer mennesker mulighed for at producere dem, så udvalget er enormt bredt, og der findes en podcast for alle, siger Bitten Møller Johansen.

Pod Talk foregår i Bryggeriet på Kolding Bibliotek torsdag den 29. oktober klokken 18.30-20. Det er gratis, men du skal bestille billet på biblioteket eller på www.koldingbib.dk.

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *