Kolding Netavis

Den digitale verden

Vibeke Henriksen (V). Privatfoto.

Læserbrev af Vibeke Henriksen (V), Dalbyvej 16, 6000 Kolding.

Den digitale Verden gør nogen befolkningsgrupper endnu mere udsat og sårbare.

Den digitale Verden går stærkt, men det nytter ikke noget, at vi som samfund ikke får alle med ind i brugen af de uomtvistelige digitale løsninger.

Den digitale Verden er for mig helt fantastisk, og jeg byder de mange digitale løsninger velkommen, hvor apps, smartphone, computer, tablets, og internettet for mange af os udgør en både væsentlig og stor del af vores hverdag og arbejdsliv.

Men ligesom den digitale verden både kan forbinde os i sociale sammenhænge, kan den desværre også koble dele af befolkningen af; en tendens man desværre lukker øjnene for i vores samfund – og det kan vi ikke være bekendt!

Den digitale udvikling går stærkt i Danmark og også stærkere end i mange andre europæiske lande, måske går det for stærkt.

Det nytter i hvert fald ikke at have den digitale mulighed, som den eneste mulighed, for der vil i et samfund altid være sårbare borgere, misbrugere, hjemløse, flygtninge og international arbejdskraft, men der er også en generation som stadig lærer, og som vil have svære ved at kunne begå sig i de digitale løsninger, og hvor der i dag ses en tendens til, at før man kan få den ønsket hjælp f.eks. af offentlige myndigheder, skal man selv booke en tid online.

Der må og skal være flere indgange til hjælp ud over online booking. Der bør altid som et minimumskrav være muligt at man kan møde op personligt og få den nødvendige hjælp uden tidsbestilling.

Tagget med:
Del denne artikel