Kolding Netavis

Deltog i Melodi Grand Prix: Spiller live i Kolding

MusikKolding står bag den “hemmelige” koncert.

Torsdag aften flyder der musik ud gennem højtalerne på en opstillet scene ved boligblokkene på Cypresvej i Kolding – også kendt som boligområdet Munkebo. Der er tale om en “hemmelig” koncert, som MusikKolding står bag. Lokationen er dog offentliggjort her til aften direkte på TV Syd.

Klokken 20.05 starter en koncert med dansktop-bandet Humørekspressen, der også deltog i Dansk Melodi Grand Prix 2019 med sangen “Dronning af baren”.

Humørekspressen udgav sit første album “En Lille Én” i 2017. To af musikerne i Humørekspressen er også er kendt fra dancehall og reggae/rapscenen: Pharfar (“Lad Mig Rulle Dig”, “Alt Er Godt” m.fl. ) og Klumben (“Faxe Kondi” m.fl.). Mange vil nok især kende Chapper fra børne-tv og Wikke-Rasmussens “Julestjerner”, mens Peter Lützen også er medlem af trioen Panamah (“DJ Blues”, “Børn Af Natten” m.fl.), oplyser TV Syd.

Det er i øvrigt Humørekspressens første liveoptræden efter coronakrisen lukkede Danmark ned i marts måned.

Se billederne nedenunder… Du kan se alle billederne fra koncerten i artiklen her…

Humørekspressen deltog i 2019 i Dansk Melodi Grand Prix med sangen “Dronning af baren”. Gruppen gik dog ikke videre til superfinalen. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

230219 DMGP Humoerekspressen 02 foto Elo Christoffersen scaled

Tagget med:
Del denne artikel