Fredag blev sportsvognen, der er produceret i Vamdrup vist frem.
Den Vamdrup-baserede virksomhed, Agile Automotive, havde fredag inviteret pressen til, at se den ekstreme sportsvogn, Agile SCX, som det lokale firma selv har bygget.
Fremvisningen foregik i Vamdrup.
Agile SCX har 300 hk, vejer blot 580 kg og er bygget med Formel 1-teknologi, der ganske enkelt gør Agile SCX i stand til at præstere på niveau med langt mere eksklusive supersportsvogne. Og så rykker den fra 0-100 km/t på blot tre sekunder. Den er bygget i kulfiber.
Første bil er solgt
Den første kundebil er allerede solgt:
– Vi starter på det danske marked, hvor den første bil allerede er solgt. På sigt er ambitionen uden tvivl at ramme det internationale marked, hvor Agile SCX skal ud og slå konkurrenterne, siger CTO i Agile Automotive, Tim M. Hansen.
Sportsvognen fås fra 599.995 kroner plus moms og afgifter.
Fremtiden hos Agile Automotive
Når den første bil er rullet ud af fabrikken, går Agile Automotive i gang med at producere yderligere to biler til det danske marked, som forventes klar i 1. kvartal 2021, og dernæst yderligere fire biler, som kører ud til de første kunder ultimo 2021.
Se billederne øverst i artiklen…