Politiet har undersøgt stedet.
En 24-årig mand fra Kolding har været udsat for en forbrydelse i sit hjem på Haderslevvej 8 i Kolding. Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Jensen, til Kolding Netavis.
Politiet fik en anmeldelse fra den 24-årige mand fredag ved 12.30-tiden. Han vidste i følge vagtchefen ikke, om han havde været udsat for en forbrydelse. Men det viste politiets undersøgelse, at han havde været.
-Manden blev iført en DNA-dragt – så vi kan undersøge ham for eventuelle spor (fingeraftryk m.v., red.), siger vagtchefen.
Gerningsmændene var forsvundet fra gerningsstedet. Den 24-årige mand er ikke kommet til skade.
Politiet arbejder fortsat på stedet.
Sydøstjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der fredag mellem klokken 12 og 12.30 har set mistænkelige biler eller personer omkring Haderslevvej 8. Politiet kan kontaktes på 114.
Hvad forbrydelsen er, ønsker politiet endnu ikke at oplyse om.