Kom og skub grænserne for hvad du kan i en kørestol.
Kom og vær med, når WCMX Kolding og Kolding Handicapidræt afholder workshop i kørestols-skate.
WCMX (Wheelchair Motocross) kan beskrives som ”skateboarding for kørestolsbrugere”. Det er en sportsgren, som er bygget op om en række forskellige teknikker, der giver større mobilitet og sikkerhed for kørestolsbrugere – både i dagligdagen eller hvis man vil dyrke det som sport.
I disse workshops startes der med små lette øvelser i teknik og balance og der bygges langsomt mere og mere på. Uanset hvor langt du ønsker at udfordre dig selv, kommer du uden tvivl hjem med styrket selvtillid og godt humør. Der er plads til alle – nybegyndere som øvede; unge som gamle, skriver WCMX i en pressemeddelelse.
Workshop i kørestols-skate lørdag finder sted lørdag den 16. februar klokken 13-16 i hal 2 i Pulzion Kolding (tidligere KFUM hallen), Peter Tofts Vej 21 i Kolding.
Du kan se mere på Facebook-gruppen ”WCMX Kolding – Street on wheels”.