Kolding Netavis

Voldsomme regnmængder på vej: Sådan skal du forholde dig i Kolding Kommune

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Foto: Sourabh Yadav/Pixabay (Modelfoto)

DMI varsler voldsomme skybrud og store mængder regn i hele landet.

Dog ser det ud til, at Kolding Kommune vil blive skånet, og der er i øjeblikket ingen grund til at aktiverer beredskabet.

Medierne omtaler regnen som endnu en af de sjældne 100-årshændelser, men det ser dog ikke ud til, at Kolding Kommune vil blive ramt på samme måde, og vi kan ånde lettet op. Dog vil der stadig falde en betydelig mængde regn i Kolding Kommune.

DMI har ændret varslet for Kolding og omegn. Nu forventer DMI mellem 25 og 35 millimeter regn på seks timer. Regnen kan være ledsaget af lokale skybrud med mere end 15 millimeter på 30 minutter. Varslet trådte i kraft fredag klokken 17 og varer frem til lørdag klokken 17.

Tag forholdsregler

Selvom det ser ud til, at Kolding Kommune ikke vil blive hårdt ramt, opfordres alle til at tage deres forholdsregler.

Kolding Kommune vil derfor gerne minde alle om at lukke vinduer og døre. Desuden opfordres mand til at kontrollere tagrender, nedløbsrør og afløb i kælderskakte for eventuel tilstopning.

Hjælp også gerne kommunen

Hvis der er en tilstoppet rist på vejen uden for din ejendom, vil det være til stor hjælp, hvis du fejer blade og grene væk fra risten med for eksempel en kost eller rive, så den kan lede nedbøren væk.

Mulighed for afhentning af tomme sandsække

Selvom prognosen for regnmængden i Kolding Kommune ikke er ekstremt voldsom, har du mulighed for at afhente tomme sandsække på Smedegade 10 i Kolding, som du selv kan fylde med sand.

Følg vejrudsigten

Kolding Kommune følger nøje med i prognoser og vejrudsigter og vil komme med officiel information, hvis situationen ændrer sig, og prognosen for Kolding Kommune bliver forværret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel