En beboer måtte i helikopter fragtes til hospitalet.
Søndag kort før klokken 10 udbrød der brand på en gård på Hundebølvej mellem Rødding og Brændstrup i Sønderjylland.
Flammerne stod op gennem taget på en staldbygning, da Trekantbrand nåede frem til stedet. Der var indsat styrker fra Rødding, Jels og Skodborg. Desuden kom en stigevogn fra stationen i Kolding også til stedet.
En beboer på stedet blev forbrændt og blev derfor i en tilkaldt lægehelikopter fløjet til hospitalet, hvor beboeren kunne få behandling.
Efter en times tid kunne brandvæsnet gå i gang med efterslukningen af branden.
Brandårsagen er endnu ukendt.
Se billederne nedenunder…
Efterslukning er påbegyndt pic.twitter.com/nHxZoip98j
— TrekantområdetsBrand (@TrekantBrand) February 21, 2021