Kolding Netavis

VM i Firmafodbold 2024 tæt på at drukne i vand

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Fodbold
VM i Firmafodbold. Foto: Flemming Ø. Andersen (Arkivfoto)

Årets udgave af VM i Firmafodbold i Vonsild var på mange måder rekordernes stævne.

Aldrig har der været så mange deltagere, og aldrig har de fået så meget vand. I alt 310 spillere fordelt på 31 hold trodsede regnen og gennemførte de 64 kampe. Det samme gjorde dommerne og de mange frivillige, som holdt humøret højt under særdeles vanskelige forhold.

Vinder af A-rækken blev Kolding Politi, som i finalen slog Hello Leasing ApS. B-rækken blev vundet af LMT ProCess, der i finalen slog Coryhex. PJ Biler vandt 3-finalen over LP Kolding efter straffespark. C-rækken blev vundet af GLS Denmark, som i finalen mødte VFK Damesenior.

Vejret har dog ikke skræmt deltagerne mere end at tilmeldingerne til næste års stævne allerede er begyndt at tikke ind. I 2025 afvikles stævnet den 20. juni. Du kan allerede nu tilmelde dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel