Kolding Netavis

Virtuel plantefarvningsworkshop med Trapholt

Regnfran. Foto: Trapholt.

Lørdag afholder Trapholt en virtuel plantefarvningsworkshop.

Deltag i en kollektiv plantefarvningsworkshop hjemme fra dit eget køkken sammen med tekstilkunstner Tina Ratzer og Trapholts Karen Grøn. Undervejs kigger interessante gæster forbi, bl.a. Signe Wenneberg og eksperter i natur og litteratur – naturvejlederne og bibliotekarer fra Trekantområdet. Det skriver Trapholt i en pressemeddelelse.

I løbet af workshoppens to timer vil Tina instruere i hvordan man gør, og fortælle om sine egne inspirationskilder i plantefarvningens univers. Du kan stille spørgsmål undervejs og vil blive guidet godt igennem hele plantefarvningen.

Eksperter vil komme med ideer til litteratur og blogs om patchwork, natur og plantefarvning og blandt komme ind på hvordan forfatter Olga Ravn bruger det i sin kunst. Der vil også komme ideer og tips fra naturvejledere om hvordan vi kan bruge naturen midt i februar.

Sidst men ikke mindst vil Signe Wenneberg, som selv er vokset op med plantefarvning, bidrage med diskussion om og ideer til hvordan vores individuelle handlinger kan ses som en slags ”hverdagsaktivisme”, der kan hjælpe på den klimaudfordring vi står i.

Workshoppen afsluttes med at vi på skærmen fremviser vores færdige produkt i fællesskab, hvor vi kan se de mange farver og nuancer der bliver skabt i løbet af en lørdag formiddag.

– Det borgerinddragende kunstprojekt Tæt på Træer er projekt skabt i tæt partnerskab mellem Trapholt og Trekantområdets biblioteker og naturvejledere. Vi har udviklet projektet sammen og udnyttet hinandens faglige styrker. Det er et godt eksempel på hvordan alting bliver bedre når man samarbejder på tværs af fagligheder og kommunegrænser. Tæt på plantefarvning er en workshop som led i Tæt på Træer, hvor deltagere vil stå i deres eget køkken og prøve kræfter med plantefarvning under instruktion af projektets kunstner Tina Ratzer – lidt ligesom fællessang på DR. Undervejs vil man kunne stille spørgsmål og dele sine resultater. I de stunder hvor farven skal koge bidrager Hanne Klinting fra Vejen Bibliotek og Cecilia Dybris Marini og Mette Stougaard Thomsen fra Fredericia bibliotek med tips til bøger, blogs og Instagram profiler om plantefarvning, håndarbejde og naturoplevelser. Naturvejleder Finn Lillethorup fra Vejle vil komme med ideer til hvordan vi kan opleve naturen i februar og aktiviteter vi kan lave med børnene i løbet af vinterferien., fortæller museumsdirektør Karen Grøn i pressemeddelelsen.

I skrivende stund har 272 personer meldt sig som deltager i arrangementet, mens 1.200 personer er interesserede. Det ses på opslaget på Facebook.

Arrangementet foregår via Zoom fra klokken 9.30-11.30. Det er gratis at deltage og alle kan være med.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *