Kolding Netavis

Vi skal styrke Kolding Kommunes iværksætterlyst

Læserbrev af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), gruppeformand, Sindalvej 4, 6000 Kolding.

Det var en god nyhed, da antallet af nye virksomheder i Syddanmark blev offentliggjort i januar. For her viste tal fra CVR-registreret og Vækstfonden, at der var 5.641 nystiftede virksomheder i regionen, og mere end 500 af dem lå i Kolding Kommune.

Det er så vigtigt for vores område, at der er folk, der har en idé, og har lyst til at føre den ud i livet. Det skaber både udvikling, liv og ikke mindst arbejdspladser for vores område.

Det har vi behov for både når det kommer til den grønne omstilling, til at fostre de nye idéer, og til at sikre fremtidens job. Vi ved, at det mange steder kan være svært at få lov at oprette en erhvervskonto.

Derfor foreslår vi, at bankerne skal pålægges at udarbejde en model for, hvordan iværksættere nemt kan oprette en erhvervskonto. Og så skal banken også pålægges at kunne hjælpe iværksætteren med at finde investering, hvis banken siger nej.

Det er en modig beslutning, når folk beslutter sig for at sætte alt ind på iværksætterdrømmen. Der er det vores pligt som politikere at sørge for, at mulighederne er til stede. Det er derfor, vi skal styrke Kolding Kommunes s iværksætterlyst.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *