Kolding Netavis

Vi skal behandle patienter som hele mennesker

Læserbrev af Suzi Würtz Kjærgaard (SF), regionsrådskandidat, Sankelmarkvej 21, 6000 Kolding.

Når jeg har talt med borgere, så fortæller mange om, at de ofte må komme flere dage i streg til undersøgelse og behandling på sygehuset.

For nogle er der tale om rigtig mange kilometer frem og tilbage, for andre mere et irritationsmoment over, at skulle af sted flere dage i streg, hvor de måske skal have fri fra arbejde – og endelig kan det også for nogle været meget udmattende.

Vi bliver simpelthen nødt til at se på patienter som hele mennesker med alle dets sygdomme, og ikke som et “delt” menneske med en slags sygdom på en afdeling og en anden sygdom på en anden afdeling.

Derfor mener jeg, at vi skal blive langt bedre til at koordinere behandling på sygehusene, når en borger lider af flere sydomme.

Dette kræver både bedre samarbejde afdelingerne imellem, men jeg er overbevist om, at det også på sigt vil give større patienttilfredshed og en bedre behandling, hvis der kommer en højere grad af tværfaglighed på tværs af specialer.

Vi skal med andre ord altid have fokus på patientperspektivet og ikke, hvad der er nemmest for systemet.

For mig er det vigtigt, at vi begynder at se det hele menneske.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *