Læserbrev af Vibeke Henriksen, bestyrelsesmedlem i Venstres vælgerforening, Dalbyvej 16, 6000 Kolding.
Mette Frederiksen sagde på pressemødet den 11. marts: ”Jeg vil gerne igen understrege, at vi har en meget stor forpligtelse til især at hjælpe de svageste i vores samfund, dem der er mest sårbare over for sygdomme, mennesker med kroniske sygdom, kræftpatienter, og ældre. Af hensyn til dem må smitten ikke sprede sig”.
Jeg indrømmer, at jeg var stolt af at have en statsminister som kæmpede for os alle sammen, og jeg synes at statsministeren viste sig som en statskvinde, da hun valgte at lukke landet for at beskytte os alle sammen. Det var et nobelt træk, og med alarmerende økonomiske konsekvenser hængene over hovedet, men som man valgte at sige, at sådan var det, og nu skal vi stå sammen – hver for sig. Og det gjorde vi.
Derfor er jeg rystet over at læse den aktindsigt DR har fået indblik i, at den store forpligtelse udeblev, og at de mest sårbare på plejehjemmene ikke fik den hjælp de skulle have, men at departementet i sundheds- og ældreministeriet satte plejehjem bagerst i køen, da man politisk havde besluttet at regioner skulle prioriteres over kommuner i forhold til værnemidler.
Jeg synes at departementet burde have lavet en prioritering over hvor udbruddet var mest alvorligt, da ældre er mest sårbar i forhold til corona, så skulle indsatsen også havde været rettet mod plejesektoren og for den patientgruppe. ”Politik i øjenhøjde” udebliver gang på gang.
For mig, er det ikke nok at bryste sig af flotte ord, og det er vigtigt at nogen taler deres sag, da det er under al kritik.
