Kolding Netavis

Vi cykler til arbejde

Elo Christoffersen
Her er det fra kampagnen i 2023. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

På torsdag den 10. april kan du starte dagen med en sund banan og en opfordring til at tilmelde dig til maj måneds “Vi cykler til arbejde”-kampagne.

Cyklistforbundet står klar fra klokken 06.45 ved krydset Haderslevvej/Tøndervej i Kolding for at fejre cykelglæden og opfordre kolleger til at samle hold til “Vi cykler til arbejde 2025”.

Cyklistforbundet vil gerne gøre Kolding til en endnu bedre cykelby og anspore flere til at cykle. Det er en fantastisk måde at få motion på i hverdagen, udforske byen med vinden i håret og undgå lange bilkøer, oplyser Cyklistforbundet.

Sidste år deltog over 57.000 personer i kampagnen, men i Kolding var tallet kun omkring 400.

Det er nemt at tilmelde sig – samle blot et hold på 2-16 kolleger, tilmeld jer på kampagnens hjemmeside, cykl så meget som muligt i maj og registrer jeres cykeldage online. Jo flere dage I cykler, desto flere lodder får I til den store lodtrækning.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel