Kolding Netavis

Veteranudstilling på Landbomuseet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Harte
Her er det fra veteanudstillingen sidste år. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Landbomuseet arrangerer den kommende weekend den traditionsrige veteranudstilling.

Her strømmer samlere til fra nær og fjern med deres traktorer, motorcykler, knallerter, biler, osv.

Mange kræmmere stiller boder op i gårdspladsen. Der bliver rig mulighed for at gøre en god handel. Alle kan leje en stand. Museets egen bod holder åbent begge dage.

Du kan også besøge museets unikke samling fra landbrug, husholdning og alle de erhverv, som var tilknyttet landbruget.

Aktivitet i smedjen

Weekenden byder også på aktivitet i smedjen, hvor du under kyndig vejledning kan prøve at slå på det glohede jern med en hammer og f.eks. producere dit eget lille hjerte, en pløk eller lign.

Legebordene med flere forskellige traktormodeller samt landbrugsmaskiner er altid en god aktivitet for børnene.

Åbningstale

Lørdag holder Otto Skak, tidligere direktør for blandt andet Slotssøbadet, åbningstalen. Det sker klokken 11.

Veteranudstillingen er åbent lørdag og søndag klokken 10-16. Du finder Landbomuseet Kolding på Brødsgårdsvej 52 ved Harte.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel