Hjem-is bilen, der også er at finde i Kolding-området, kører for første gang med EASIS is, dansk is uden tilsat sukker.
Foråret er over os og sommersolen står for døren. Så når danskerne stadig skal opretholde fysisk distance til hinanden langt gennem sommeren, så er det oplagt at køle af med is bragt direkte til døren.
For første gang bliver det muligt at købe EASIS is hos Hjem-is bilen. Is som er uden tilsat sukker og med færre kalorier end lignende is med sukker. Det giver mulighed for at nyde sommerens kolde fristelser med god samvittighed.
– Det har virkelig været en rejse at lave den her is. Vi startede for næsten tre år siden med at udvikle en limonadeis, men det er altså først nu, at vi har en sød sommerfristelse uden tilsat sukker klar til danskerne, fortæller Line Krogh Ellesgaard, Marketing Manager hos EASIS.
Is tager tid
Det er ikke EASIS’ første is på markedet – faktisk startede EASIS’ 27 år lange rejse med is – men det er den første limonadebaserede is uden tilsat sukker. Det spring har været en langt større udfordring, end forventet.
– Vi satte os for at udvikle en sodavandsis uden tilsat sukker, men der har været en del produktionstekniske udfordringer undervejs. Derfor endte vi også med middelvejen, som læner sig op ad Københavnerstangen, med en kerne af vaniljeis og tyk limonadeis med ananassmag udenom, siger Line Krogh Ellesgaard.
Men nu hvor koden er knækket, kan udviklingen til gengæld tage fart, og ud over den første limonadeis med ananas, så er der allerede lagt i støbeskeen til kommende smagsvarianter.
Isbåden gør også sin entré
Ikke kun en ny sodavandsis bliver præsenteret til sommerens iselskere. I år kommer den klassiske isbåd med vaffelskrog, vaniljeis med jordbærsyltetøjskerne og chokoladeovertræk også i en version uden tilsat sukker.
– Nogle gange er der ikke brug for at genopfinde den dybe tallerken, og isbåden er bare en klassiker, som er let at gå til for både børn og voksne. Og uden tilsat sukker er den let i mere end én forstand, med en tredjedel færre kalorier end udgaver med sukker, siger Line Krogh Ellesgaard.
Ananas-isen vil være at finde i Hjem-is bilens sortiment hele sommeren og sammen med isbåden er den også at finde i mange dagligvarebutikker.