Læserbrev af Lis Ravn Ebbesen (SF), tidligere byrådsmedlem, Lindealle 18, 6000 Kolding.
Jeg bakker op ift. at afsætte 2% af bnp til militæret, som jeg mener skal navngives til f.eks. øget cybersikkerhed og Antarktis. Og stemmer ja til at ændre forsvarsforbeholdet.
Jeg har altid har interesseret mig mere for lokalpolitik end udenrigspolitik. Men den anden dag oplevede jeg mig selv få tårer i øjnene over den gamle sang af Eddie Skoller “En lille sang om frihed”
Den sang hørte jeg ham synge i Vamdruphallen 1970, og jeg troede, at vi hverken skulle synge den eller “Vi voksne kan også være bange” igen.
Men virkeligheden er for mig at se, at ikke alene er den kolde krig tilbage, den er faktisk blevet brandvarm.
Da jeg i 1985 meldte mig ind i SF, troede jeg på en bedre verden uden krig. Hvor verden kunne nedruste, fordi vi talte sammen i stedet. Det har dog vist sig at være en drøm. Det har både lokalpolitik og udenrigspolitik vist.
Kolding kommune har modtaget vietnamesere, iranerne, irakere, statsløse palæstinenser, somalier, bosnier og syrere. Alle de flygtningegrupper er vidnesbyrd om krig i verden.
Nu gør kommunen sig forhåbentlig klar til at tage imod flygtninge fra Ukraine.
Jeg stemte for det nationale kompromis. Og har også været enig i at afskaffe forsvars forbeholdet på SF` s landsmøder i 2005, 2013 og 2015. Og jeg har faktisk følt at Danmark lurepassede, når vi forventede, at USA ville passe på os i Europa og yde et større procentvis tilskud til militæret, end vi selv yder i Europa.
Så min holdning har ligesom mit partis holdning på grund af udviklingen i verden langsomt ændret sig.
Og jeg synes, det er vigtigt vi træffer de beslutninger nu, for krigen er nu i Europa og tæt på os og det giver os et ekstra ansvar. Men at påstå SF pludselig har ændret holdning ift. at afskaffe forsvarsforbeholdet er noget vrøvl.
Det har været besluttet længe, men er nok forsvundet lidt i velfærdsdagsordenen, som også har været den, jeg har brændt for.
Derfor er jeg godt tilfreds med at finansieringen skaffes ved at ændre budgetloven, da der ellers ikke ville være råd til reformer på velfærdsområdet.
