Kolding Netavis

Venstre er med på Majmarked

Venstre anbefaler et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Privatfoto.

Venstre er klar til, at tage en snak om forbeholdsafstemningen.

Er du stadig i tvivl om forsvarsforbeholdet? Så kom forbi Venstres stand på Majmarked og få svar på alle dine spørgsmål. Sådan lyder tilbuddet fra Venstre i Kolding.

Mange danskere er stadig i tvivl om, hvad de skal stemme 1. juni. Hvis du er en af dem, så kig forbi Venstres stand på fredag mellem klokken 10 og 18.

Her står medlemmer af Venstre i Kolding og Venstres lokale folketingsmedlem Eva Kjer Hansen, klar til at tage en snak om forbeholdsafstemningen 1. juni.

Som formand for Europaudvalget i Folketinget og tidligere medlem af Europa-Parlamentet, vil Eva Kjer Hansen gøre sit for at overbevise koldingenserne om, at et ”ja” 1. juni er den rigtige vej at gå for Danmark og Europa.

-Hvis Danmark stemmer ja og afskaffer forsvarsforbeholdet, betyder det, at vi kan være fuldt med i EU’s fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde, fortæller Eva Kjer Hansen og tilføjer:

-Venstre anbefaler et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Danmark skal være et land, hvor vi tager ansvar og danner fælles front med vores nabolande. For hvis ikke vi selv tager ansvar for egen sikkerhed, så kan vi heller ikke forvente, at andre gør det.

Tagget med: ,
Del denne artikel