Kolding Netavis

Venstre, DF og LA indgår valgsamarbejde

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Politik
Fra venstre ses: Helena Artmann Andresen (LA), Eva Kjer Hansen (V) og Søren Rasmussen (DF). Privatfoto.

De tre partier Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgår i et valgteknisk samarbejde ved det det kommende byrådsvalg.

-Vi kender hinanden godt og vil gerne i fællesskab bidrage til, at det nuværende flertal kan fortsætte efter valget, fortæller de tre spidskandidater Eva Kjer Hansen, Søren Rasmussen og Helena Artmann Andresen.

Det går godt i Kolding. Flere uddannelser er kommet til. Virksomheder skaber flere og nye arbejdspladser. Der bygges mange og forskellige boliger i hele kommuner. Velfærden er af høj kvalitet og foreningslivet trives, lyder det videre.

-Kolding har potentiale til endnu mere, og vi vil sammen med de øvrige partier i byrådet kæmpe for en kommune i vækst med flere borgere, flere studerende og flere arbejdspladser, fortæller Eva Kjer Hansen, Søren Rasmussen og Helena Artmann Andresen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel