Kolding Netavis

Velkommen til dine nye omgivelser

Elo Christoffersen
Sara Elisabeth Nielsen flytter til Kolding fra Odense med sin kæreste og deres datter for at komme tættere på bedsteforældrene. Pressefoto.

Kolding Kommune inviterer alle tilflyttere til et velkomstmøde onsdag den 2. april klokken 16.30-18. Her vil man blive præsenteret for nogle af de muligheder, der er i naturen, kultur- og fritidslivet i kommunen.

Der kan være mange årsager til at flytte til en ny kommune, men fælles for alle tilflyttere er, at de befinder sig i nye omgivelser, hvor de skal danne nye relationer og opdage de tilbud og muligheder, der er for et godt dagligdagsliv.

Borgmester Knud Erik Langhoff (C) vil sammen med kommunens bosætningskonsulent og repræsentanter for kultur- og foreningslivet i Kolding Kommune være vært ved velkomstmødet, der finder sted på KUC, Kolding Kommunes Uddannelsescenter, Ågade 27, onsdag den 2. april kl. 16.30-18. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

En af de kommende tilflyttere er Sara Elisabeth Nielsen, der flytter til Kolding med sin kæreste og deres datter på grund af et nyt job og ønsket om at bo tættere på familien. Alle tilflyttere bliver budt velkommen med et velkomstbrev og inviteres til velkomstarrangementet, som Sara er sikker på, at hun vil benytte sig af.

Velkomstmødet er åbent for andre, der gerne vil vide mere om natur, kultur- og fritidslivet i kommunen.

Tilmelding kan ske her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel