Kolding Netavis

Vedr. Danish Agro: Svar til Peter Pallesen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Jørn Chmenitz (SF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Jørn Chemnitz (SF), formand for Natur, Miljø og Klima (byådet), Ejstrup Vang 6, 6000 Kolding.

Svar til Peter Pallesen, Damgårdsparken 41, Chr.feld vedr. Danish Agro

I et læserbrev sætter du fokus på tid i sagsbehandling på udvalgsmøder. Jeg undrer mig over du ikke sætter fokus på vores svar til Molle Lykke Nielsen (DF), hvor vi beskriver at Ankestyrelsen har afvist alle klagepunkter, som Molle spørger ind til på mødet.

Vi beskriver i svaret, at Kolding Kommune har gennemført uanmeldte kontrolbesøg på virksomheden, at der er stillet nye krav, og at der er god dialog med virksomheden. Udvalget brugte dobbelt så meget tid som afsat for netop at få en grundig drøftelse. Det er påfaldende at både en uvildig instans og hele udvalget – på nær Molle var enige om, at der ikke var mere at komme efter og sagen fuldstændig uddebatteret. Sådan fungerer et demokrati.

Tid er faktisk en væsentlig faktor også i forbindelse med politiske udvalgsmøder. Jeg har stor respekt for folks tid, både politikernes, kommunens medarbejderes og de ansattes på Arena Syd, hvor mødet blev afholdt.

Nogen har aftalt andre møder, nogen skal hente børn i daginstitutioner før lukketid, nogen skal nå hjemtransport, nogen skal overtage et mødelokale efter os. Så ja der er tidsplaner for, hvor lang tid en sag skal tage, ellers kan vi ikke behandle punkter på dagsorden seriøst.

Tid har konsekvenser, og det er vi nødt til at respektere. Personligt bryder jeg mig ikke om at komme for sent og dermed spilde andres tid, jeg bryder mig heller ikke om, når folk ikke overholder aftaler, men sådan kan vi være så forskellige.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel