Kolding Netavis

Varehuschef opfordrer til at hjælpe med at sprede juleglæde

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Lars Dalsgaard, der er varehuschef i Bauhaus Kolding, opfordrer alle til at hjælpe med at sprede juleglæde. Pressefoto.

Bauhaus i Kolding spreder juleglæde ved at donere en julepakke til en værdi af 10.000 kroner til nogen, som trænger til opmuntring i juletiden. Varehuschefen opfordrer nu alle til at deltage i at sprede juleglæde ved at nominere en person eller gruppe, der fortjener en overraskelse.

Julen nærmer sig, og forventningens glæde er stor for de fleste, men for dem med presset økonomi kan forventningens glæde hurtigt blive til en byrde. Derfor gentager Bauhaus successen med at sprede juleglæde og opfordrer kunder til at nominere en modtager i lokalområdet, der trænger til opmuntring i julen.

Kunderne kan frit vælge en familie, en forening, et værested, et bofællesskab, et plejehjem, et børnehjem eller noget helt andet. Bauhaus giver kunderne muligheden for at vælge, hvem der skal nomineres og derved have chancen for at modtage julepakken til en værdi af 10.000 kr.

-Jeg er glad for, at vi kan være med til at tænde et julelys i mørket ved at forære en smuk julepakke. Nu mangler vi kun vores kunders bud på, hvem der skal modtage den glædelige overraskelse. Så hvis du har nogen i tankerne, som fortjener det, så giv os endelig besked, fortæller Lars Dalsgaard, varehuschef i Bauhaus Kolding, i en pressemeddelelse.

Nominerede kan let indstilles på bauhaus.dk eller ved at scanne en QR-kode, som kan fås i byggevarehuset. Det eneste krav er, at nominere en kandidat inden den 17. november.

Når en modtager er udvalgt blandt de nominerede, vil personen, der har indstillet kandidaten, blive kontaktet for at sammensætte en unik julepakke i samarbejde med Bauhaus. Julepakken vil være målrettet modtageren og kan indeholde for eksempel ingredienser til en lækker julemiddag, smukt julepynt, gaver til beboere på en institution eller et ønske opfyldt.

Alle 19 Bauhaus i Danmark donerer en julepakke til en modtager i lokalområdet for en samlet værdi af 10.000 kroner. På denne måde er Bauhaus-kunder med til at sprede juleglæde over hele landet. Alt, hvad det kræver, er at besøge bauhaus.dk inden den 17. november og fortælle, hvem du synes fortjener en julepakke.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel