Login to your account

Username *
Password *
Remember Me

Kloakeringen i Lunderskov i kommet i vanskeligheder.

Hovsa! Hverken Kolding Kommune eller kommunens spildevandsselskab, Blue Kolding, har i øjeblikket ikke et brugeligt råd for, hvordan de fra et helt nyt kloakanlæg i Lunderskov skal kan komme af med overfladevandet fra byens hustage og gader.

Hidtil har det ligget i kortene, at overfladevandet fra det nye kloakanlæg skulle føres til Møllesøen, og så derfra reguleres og forsinket ud i det åbne vandsystem. Og således er kloakanlægget også udformet. Men nu er der gået koks i planen, skriver netavisen Sebro Press.

Til stor overraskelse ligger en sådan løsning ikke lige mere om hjørnet. Og det gør alternative muligheder heller ikke:

- Det er rigtigt, at Møllesøen har været og fortsat er inde som mulig forsinkelsesbassin, men andre løsninger undersøges også, siger sagsbehandler Birgitte Braae Andresen fra Kolding Kommune. Og hun føjer til:

- Det med Møllesøen er ret kompliceret. Søen er privatejet, og der er kommet en ny ejer, som vi er i dialog med om en løsning.

Var der en aftale med den tidligere ejer om at bruge søen som forsinkelses bassin?

- Nej - men i realiteten har vi som myndighed ret til, uden at spørge ejere af private vandløb, til at udlede overfaldevand til både offentlige og private vandløb, bare det sker forsvarligt og efter loven. Men det er ikke noget, vi normalt gør, forklarer Birgitte Braae Andresen.

Hun gør endvidere opmærksom på, at man også er stødt på nogle fredningsbestemmer for Møllesøen. Især omkring et opstemningsværk ved Drabæks Mølle:

Ser det ikke mærkeligt ud, at I gennemfører og afslutter et stort kloakprojekt i byen uden først at sikre et forsvarligt afløb for overfaldsvandet?

- Jo, sådan kan man måske godt se på det.

Hvad gør I så nu?

- Kolding Kommune og Blue Kolding arbejder på at finde den bedste løsning for, hvordan overfaldevandet (regnvandet) forsvarligt kan ledes ud i vandmiljøet. Derfor har Blue Kolding har nu entreret med en ekstern konsulent, som har opgaven at finde frem til løsningsmodeller, og så må vi tage den derfra, forklarer Birgitte Braae Andresen.

Og indtil da må man fortsætte med at sende overfladevandet sammen med spildevandet fra det nye kloakanlæg i byen samlet til rensning i Vamdrup. Og det var ikke lige det, der var meningen.

Sebro Press har fået oplysning om, at en årsag til der er gået kos i planen om at bruge Møllesøen som bassin, skyldes, at den nye ejer af søen og Drabæks Mølle ikke sådan lige uden videre er indstillet på at modtager overfladevandet. Han kræver tilsyneladende, at kommunen først foretager en oprensning af søen. Det har dog ikke været muligt hverken at få oplysningen bekræftet eller afkræftet.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« December 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30 31