Påsken nærmer sig. Og det har fået Kolding-kunstneren til at lave en ny skulptur.
Kunstneren Erik Valter fra Kolding har i anledning af det snart er påske, opsat en ny skulptur, der forestiller Jesus på korset. Skulpturen er opsat ved Bramdrup Kirke.
To dagplejere med børn var fredag forbi for at se værket af Erik Valter. Dagplejerne fortalte børnene om påsken. Hvorvidt de forstod det melder historien ikke om…
På fronten af foden på skulturen står der INRI. Det er forkortelsen af den latinske frase: “Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum”, som betyder “Jesus af Nazareth, jødernes konge”.
Frasen findes i Det Ny Testamente i Johannesevangeliet, kapitel 19, vers 19, der i sin helhed lyder: “Pilatus havde lavet en indskrift og sat den på korset”.
Erik Valter fik forleden tilkendt støtte fra Kolding Kommunes nye Bæredygtighedspulje, hvor der blev uddelt 400.000 kroner til i alt 17 projekter. Herunder Erik Valters flotte spøgelsesskib, der sidste år satte fokus på klimaforandringerne i december ved Slotssøen i Kolding.
Erik Valter laver skulpturer af genbrugsmaterialer.
Se billederne nedenunder…