Mandag, 22. Juli 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
 

Lad hellere høet ligge til tørre ude en ekstra dag, hvis vejret er til det. Foto: Nataliya Evmenenko/Colourbox. Lad hellere høet ligge til tørre ude en ekstra dag, hvis vejret er til det. Foto: Nataliya Evmenenko/Colourbox.

Vådt og fugtigt hø er skyld i flere gårdbrande

Skrevet af  Onsdag 19. juni 2019 | 04:05

Hø kan selvantænde, hvis det bliver taget ind i laden, inden det er tørt. Flere gårdbrande de seneste år skyldes selvantændelse i fugtigt hø eller halm. Selv om det varme sommervejr i 2018 var ideelt til at tørre hø, havde Topdanmarks kunder flere tilfælde af brande på grund af selvantændende hø.

Alle landmænd kender til den fugtige varme og duft af hø, som man mærker, når man får kørt hø ind i laden, inden det er helt tørt. Ofte er det ganske ufarligt, men hvert år sker det, at høet bliver så varmt, at det selvantænder. Det oplyser Topdanmark i en pressemeddelelse.

Det kan have store konsekvenser, hvis landmanden tager høet ind i laden for tidligt.

- Ikke nok med at fugtigt hø ved høj temperatur risikerer at selvantænde, samtidig er der også stor risiko for, at det fugtige hø mugner og er ubrugeligt som foder. Tillader vejret det, så lad høet ligge en ekstra dag på marken, selv om du mener, at det er tørt nok, før du presser det, anbefaler Svend-Anker Worm, som er agronom i Topdanmark.

Selvantændelse er en kemisk proces

Hvis der er adgang til vand og ilt, vil der ske en nedbrydning af plantematerialet, som frembringer varme.

- Hvis varmen ikke kan ventileres bort, accelereres processen og temperaturen kan blive så høj, at høet selvantænder. Risikoen er størst, hvor der er vådt og tørt materiale sammen. Opvarmningsprocessen kan starte i det våde græs, fx en klat fra et skyggested på marken og så antænde det, som er tørt, siger han.

En optælling af skader i Topdanmark de senere år viser, at det typisk er en til fire uger, efter høet er kørt ind, at selvantændelsen sker.

Mål høets temperatur

Svend-Anker Worm medgiver, at det kan være svært at vurdere, hvornår høet er tørt nok.

- Som hovedregel kan man stikke en hånd ind i halmballen, og hvis man ikke kan holde hånden derinde, fordi det er for varmt, bør man overveje at tage høet ud fra lageret igen, siger han, og anbefaler brug af termometer.

Den præcise temperatur inde i høet kan man måle ved at stikke et termometerspyd eller et elektrikerrør med termometer ind i stakken, trække det ud igen og hurtigt aflæse, hvor varmt det er. Beredskabsstyrelsen anbefaler, at man dagligt måler ved temperaturer over 50 grader, og at man ved 70-80 grader kører høet ud igen for at undgå en storbrand.

Gode råd, der kan forhindre brand

• Lad høet ligge på marken i længere tid, inden det presses og tages ind

• Når du mener, at høet er tørt nok, så lad det ligge en ekstra dag – hvis vejret er til det

• Vær opmærksom på temperaturen og lugten i laden

• Tag temperaturen på høet ved brug af termometer. Den bør ikke overstige 50 grader

• Lad hø fra skyggeområder i marken fx ved læhegn ligge ude efter presning i nogle dage ekstra

• Hvis der er tvivl, om høet er tørt nok, kan ballerne i stedet wrappes og oplagres ude uden risiko.

  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Juli 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31