Kolding Netavis

V vil helst ikke lytte til borgerne

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Jørn Dohrmann (DF), medlem af Europa-Parlamentet, Drenderupvej 30, 6580 Vamdrup.

Heldigvis er det store biogasanlæg, der skulle have ligget i Bramdrupdam, nu endelig helt skrinlagt.

Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne kunne nemlig ikke få de ønskede garantier om, at anlægget skulle være næsten lugtfrit. Borgerne er de helt store vindere i denne sag, nøjagtig som de borgere i Esbjerg, der frygtede samme type lugtgener.

I Kolding kan Jørn Pedersen (V) desværre ikke udtale sig, da han er inhabil. Sampension, som han er formand for, er nemlig medejer af virksomheden Nature Energy, der ville have bygget biogasanlægget. Det kunne ellers have været interessant at høre Jørn Pedersen i denne sag, men når man ikke lige vil stå ansigt til ansigt med borgerne, er det jo så belejligt, at man kan dække sig under inhabilitet.

I stedet forklarer Asger Christensen fra Venstre, der selv var inhabil i forbindelse med en anden stor beslutning i Kolding – den omdiskuterede lukning af Kolding Havn – at ”biogasanlæg ikke egner sig til sognerådspolitik”. Mage til sludder. Bemærkningen viser med al tydelighed, at der er kræfter i Venstre, der ikke gider lytte til borgernes bekymringer.

Men placeringen af biogasanlægget var helt forkert, og i andre EU-lande ser man jo, at man netop placerer biogasanlæg i landområder – langt fra tætbebyggede steder. Det skal vi naturligvis også gøre i Danmark.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *