Kolding Netavis

Urimelig ventetid på afgørelse i arbejdsskadesager

Læserbrev af Karina Adsbøl (DF), medlem af Folketinget og handicapordfører for DF, Koldingvej, 6580 Vamdrup.

Jeg finder det dybt urimeligt, at arbejdsskadesager trækkes i langdrag. Det er en stor belastning for den enkelte, hvis en sag om arbejdsskade kan trække ud i årevis, og det er noget, der slider på psyken.

Den gennemsnitlige ventetid på at få vurderet tabet af sin arbejdsevne hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter en skade, er lige nu på 32 måneder. Ifølge lovgivningen må den ligge på mellem 20-22 måneder.

Derfor har jeg nu bedt ministeren redegøre for, hvorvidt det kan være rimeligt, at borgere kan vente over ti år fra de får en arbejdsskade til den endelige afgørelse i arbejdsskadesagen foreligger. Desuden har jeg bedt ministeren redegøre for, hvilke initiativer han agter at sætte i gang for at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke bliver ved med at udskyde de endelige afgørelser i borgernes arbejdsskadeerstatningssager med henvisning til midlertidigt fleksjob.

Vi er ganske enkelt nødt til at have rettet op på det her. Borgerne er ingenlunde tjent med så lange behandlingstider på at få vurderet en sag om arbejdsskade.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *