Kolding Netavis

Ungdomshus i Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Signe Sahner (C), byrådskandidat, Engstien 1, 6000 Kolding.

Vi skal ikke have et ungdomshus! Mange af de partier, der stiller op til kommunalvalget, er de rene julemænd, og der bliver delt julegaver ud, som var det juleaften.

Sagen er bare den, at pengene skal komme et sted fra.

Jeg mener, at hvis vi skal have folk til at blive i Kolding Kommune eller tilvælge Kolding Kommune, så skal det basale være på plads først.

Vi skal ikke have et ungdomshus og vi skal ikke have endnu en skaterbane. Vi skal have styr på gågaden, så alle har mulighed for at tilgå midtbyen. Vi skal have fjernet dækningsafgiften, så det bliver lettere at være en mindre virksomhed i Kolding Kommune. Der er mange erhvervsdrivende, der vælger Kolding fra, da det er billigere at drive forretning i de omkringliggende kommuner.

Vi skal tiltrække flere nye borgere – ikke skræmme dem væk med skatter og afgifter. Jeg er konservativ og jeg mener, at der er mange af de eksisterende fællesskaber, der skal styrkes i stedet for at prioritere et ungdomshus. Det er vigtigt, at unge mennesker mødes i gode, sunde og nærende fællesskaber.

Vi skal have et sprudlende idræts- og foreningsliv, så Kolding kan komme på Danmarkskortet, og måske på verdenskortet, med dygtige idrætsfolk, som trives i det daglige.

Jeg er sognepræst og jeg mener, at kirken også er et fantastisk sted at finde svar på eksistentielle spørgsmål og et sted, hvor der findes et fællesskab med substans og indhold.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *