Ulykken skete fredag aften ved 18-tiden.
Fredag ved 18-tiden blev to personbiler og en lastbil impliceret i en trafikulykke på Ribe Landevej ved Enderupskov mellem Gram og Ribe.
Ulykken var alvorlig. En person blev overført til Odense Universitetshospital (OUH), mens to andre personer blev kørt til Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Desuden er en person lettere tilskadekommet, oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi.
Det er endnu ikke oplyst, hvordan ulykken skete. Vejen er spærret i begge retninger. Derfor må bilisteer finde alternative ruter. Der ventes først åbnet på strækningen igen senere fredag aften, når der er ryddet op.
Lastbilchaufføren slap uskadt fra ulykken, oplyser politiet.
OPDATERING
Vejdirektoratet oplyser ved 21.45-tiden, at der er genåbnet på Ribe Landevej.
Se billederne øverst i artiklen…