Læserbrev af Karen Daugaard-Hansen, næstformand i Spiras, Niels Bohrs Vej 2, 6000 Kolding.
Ulvene er vendt tilbage til Danmark, og deres tilstedeværelse i vores natur har vakt både begejstring og hos langt, langt flere bekymring.
I takt med et større antal ulve i den danske natur er det ikke mindst rovdyrets strejfen rundt i byerne, der har medført utryghed blandt borgere. Vi har nået et punkt, hvor der ganske enkelt er behov for en regulering.
Når ulvene kommer tæt på tæt-beboede områder skaber det frygt blandt både landmænd og almindelige borgere. Vi ser også nu angreb bag ulvesikkert hegn. Frygten er derfor ikke ubegrundet, da ulve kan udgøre en trussel for husdyr, og i sjældne tilfælde kan de også virke truende for mennesker. Uanset hvad ulveeksperter prøver at berolige os med.
I nabolande – eksempelvis i Tyskland – er der nu indført tilladelse til regulering af deres ulvebestande for at balancere hensynet til biodiversitet og borgernes tryghed. Vi bør følge trop her i Danmark.
Problematikken og utrygheden med ulve bør også sættes i relation til de politiske intentioner om at skabe mere natur. Den Grønne Trepart har til formål at give mere plads til vild natur og sikre bedre biodiversitet. Men hvis vi ikke samtidig sikrer en ansvarlig forvaltning af ulvebestanden, risikerer vi, at naturindsatsen modarbejdes af en stigende bekymring i befolkningen.
Hvis folk føler sig utrygge ved at gå i naturen, kan det føre til mindre opbakning til netop de bestræbelser, der skal styrke vores natur.
