Kolding Netavis

Uheld på motorvejen: To personbiler impliceret

To personbiler var impliceret i uheldet på motorvejen nær Christiansfeld. Foto: Elo Christoffersen.

Der skete mandag eftermiddag et færdselsuheld på den sønderjyske motorvej nær Christiansfeld.

To personbiler var mandag eftermiddag ved 15.45-tiden impliceret i et færdselsuheld på den sønderjyske motorvej mellem Vonsild og Christiansfeld i sydgående retning.

I følge vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi skete uheldet med lav hastighed. En person var dog teknisk fastklemt. Det vil sige personen ikke kunne komme ud ved egen hjælp.

Politi, ambulance og Trekantbrand var på stedet. Motorvejen var kortvarigt spærret, men er ved 16.35-tiden igen åben.

Tagget med:
Del denne artikel