Heldigvis kom ingen personer noget til ved uheldet.
Der skete lørdag ved 15-tiden et færdselsuheld på den sønderjyske motorvej ved Kolding.
En 47-årig mand fra Kolding kørte i sin bil med en trailer på motorvejen i nordgående retning, da der falder en seng af traileren:
-Sengen rammer den bagvedkørende bilist – mod køler og frontrude, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup, til Kolding Netavis.
Bilisten, der blev ramt af den vildfarende seng, var en 52-årig mand fra Odense.
Ingen personer kom noget til ved uheldet, men bilisten fra Odense fik buler i sin bil, oplyser politiet.