Ifølge politiet var der på uheldstidspunktet ret dårligt vejr.
Det var en personbil, der torsdag aften klokken 20.52 kom på afveje på den sønderjyske motorvej mellem rasteplads Hylkedal og Kolding V.
-Der var dårligt vejr på tidspunktet, hvor uheldet skete. Vi formoder derfor, at uheldet skete på grund af akvaplaning, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Morten Jessen, til Kolding Nyheder.
I bilen var der to voksne og tre børn. Den ene af de voksne – en kvinde – fik trykket nogle ribben og blev i ambulance kørt til tjek på Kolding Sygehus.
Et spor var spærret ved uheldet, men der var ryddet op gen ved 21.30-tiden, oplyser politiet.
Se billederne øverst i artiklen…