Søndag formiddag ved 10.50-tiden skete der et færdselsuheld i krydset Tøndervej/Vestre Ringgade i Kolding.
En 19-årig mand kørte i sin personbil og foretog et venstresving. Han orienterede sig dog ikke og ramte en bilist, der kørte ligeud i krydset. Denne bilist var en 40-årig mand, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Ingen personer kom noget til.