Læserbrev af Johs. Tästensen, Harevænget 74, 6000 Kolding.
Kommuner flytter flere og flere udgifter over på den enkelte borger. Dette gøres for at ”spare” budgetkroner”.
F.eks.: Tidligere var pædagoger med til Sølund Festival. Det er de så ikke længere. Nu koster det den enkelte borger 1.250 kroner bare for billetter, hvis de skal have en ledsager med. Tidligere kunne der være to pædagoger med til 12 borgere, hvilket vil sige 100 kroner pr. borger.
Nu er der flere, der har måttet fravælge dette event af økonomiske årsager. Men kommunen har jo sparet nogle småører.
En invalidepension er altså ikke noget, at råbe hurra for.
Min anke er, at det ikke længere er et spørgsmål om, at skabe et ligeværdigt liv for handicappede i relation til det såkaldte ”normalbegreb”.
I Kolding Kommune er man i øjeblikket i gang med at overføre udgifter til dagligdags fornødenheder, som toiletpapir, lokumsrens, morgenmad, aftensmad etc, etc, til den enkelte borger.
Det kan ved første øjekast synes OK. Men i sidste ende drejer det sig om at spare pædagogtimer.
På min datters bofællesskab skal maden i weekender leveres af en ekstern leverandør. Hvorfor det?
Hvad er der i vejen med selv at lave måltidet og købe ind til det?
Nåeh jo: det kræver en pædagogisk indsats. Og den kan spares væk. Lig med en pædagog mindre på arbejde.
Det vil i min optik sige, at det ikke drejer sig om at skabe et miljø, hvor borgeren kan sige at dette er mit hjem, men i højere grad, at borgeren kan sige at dette er min opbevaringsstation.
Mit opråb er derfor, at politikerne i højere grad bør se mennesket frem for budgetskemaet..
Jeg er i bund og grund ”bedøvende” overfor argumentet om at det koster penge. Det drejer sig om at skabe liv ikke opbevaring.
