Læserbrev af Vibeke Henriksen, bestyrelsesmedlem i Venstres vælgerforening, Dalbyvej 16, 6000 Kolding.
Jeg er imod slavehandel. Det er en frygteligt forbrydelse at sælge et andet menneske som ejendom, men at man begynder at tage statuer ned, som de gør i bl.a. USA, som fortæller historie eller forbindes med slavehandel, er mig en gåde. Min påstand er at vi har brug for anakronismer for noget, der ikke passer ind i tiden, og min påstand er, at vi skal lærer at forholde os til fortiden, for at sikre at man ikke begår samme fejl.
Vi må aldrig dømme historien på nutidens præmisser, vi burde i stedet bruge den aktivt til at forstå, hvorfor Verden har udviklet sig som den har. Derfor er det også forfærdeligt når man nu skal læse om at kunstnere føler sig presset til at hedde noget andet, og Tv-serier bliver taget af eller redigeret fordi de ikke lever op til nuværende standarder.
Jeg er stærkt uenig med Enhedslistens Rosa Lund, når hun forslår at veje og statuer som er opkaldt efter slavehandler får et mærke eller en varedeklaration der sætter fakta på, at der er tale om slavehandler, og opfordrer os til at tage et opgør med vores fortid som kolonimagt.
Det er i mine ører helt hen i vejret, at vi skal ”slette” eller sætte varedeklarationer på, det er sundt for yngre og ældre generationer at reflektere og lære af fortiden på godt og ondt. Man kan så læse i Berlingske at BBC-firmaet fjernede et afsnit af komedien ”Halløj på badehotellet” fordi det indeholder racistiske udtryk, men at afsnittet nu vender tilbage efter kritik fra seriens ophavsmand John Cleese, men at BBC så vil få udstyret afsnittet med advarsel og særlig kontekstguide til de racistiske scener.
Men hvor skal vi stoppe? Skal pyramiderne tages ned, da de også er opført af slaver, skal man sætte skilte op på alle skoler ”her slog man børn i gamle dage”, skal vi forbyde børnenes rim og remser ”Peter Anker der banker”. Svaret er nej, vi skal lærer vores unge historien.
For mig er det kritisabelt at man ikke forholder sig til den levet virkelighed, tingene er sket, historien er skrevet, og jeg kan frygte, at det som ikke er synligt eller nærværende, bliver hurtigt glemt –ude af øje, ude af sind.
