Redningsmandskabet arbejder på stedet.
Kort før klokken 15 skete der et solouheld på Den Sønderjyske Motorvej mellem Vojens-afkørslen og Haderslev Syd.
Føreren af en tysk personbil mistede herredømmet over bilen på grund af aquaplaning. Bilen rullede rundt og endte ude på en mark. I følge Syd- & Sønderjyllands Politi er der flere personer i bilen.
Redningsmandskabet – blandt andet Sommersted Frivillige Brandværn – arbejder på stedet. Der har også været tilkaldt en ambulance.
Vejdirektoratet melder, at højre spor er spærret og arbejdet ventes færdigt ved 16.30-tiden.
Se billederne øverst i artiklen…
OPDATERING
Højre spor er blevet genåbnet ved 16-tiden. Der var to voksne og tre børn i personbilen. De blev alle kørt til tjek på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Ingen er kommet alvorligt tilskade, oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi.