Bliv klogere på naturen omkring Kolding.
Den Frivillige Tænketank i Kolding har haft naturvejleder Jørn Chemnitz Kristiansen og Canal 6000 med på en tur i Kolding kommunes natur. Ideen er kommet fra borgere, som er af den opfattelse, at naturen i Kolding Kommune godt kunne blive brugt noget mere. Det kræver naturligvis at man ved hvor den er, man må i sandhedens interesse sige, at der er mange informationer om gåture, cykelture og andre steder man kan besøge i Koldings natur for at få nogle oplevelser og lidt historie.
Turen gik først til Svanemosen med indgang ved udkigstårnet, dernæst til Stenderup Midtskov hvor den gamle eg og langdyssen blev besøgt. Til sidst til Bronzegravhøjen en sidevej til Løvoddevejen. Jørn Chemnitz Kristiansen som har meget viden om naturen og den sammenhæng den inden går i, samt historien som ligger bag ved hvorfor naturen er blevet som den er.
Ved Svanemosen er der mulighed for at se almindelige fugle, rovfugle, geder, hjorte som begynder deres brunst sæson der starter om en månedstid og så bliver der høje lyde, plus meget mere dyreliv. Det er et området rigt på natur og historier om Tørvegravssøen og hvad der er forgået, hvordan hele mosens opbygning er og de farer som er i mosen i form af vandhuller. Det anbefales derfor at man følger de planlagte stier.
Det store egetræ i Stenderup Midtskov er en oplevelse i sig selv og det sender nogle signaler om hvad der er forgået i samarbejde med de gårde som har ligget der og den historie som er udsprunget. Det var her, dengang svenskerne besatte der meste af Danmark, at stedet blev udgangspunktet for at de kunne krydse isen over til Fyn.
Der er blevet redigeret et par udsendelser på basis på de oplevelser der var og de historier samt fortællinger som blev givet af Jørn Chemnitz Kristiansen. De vil blive udsendt i første omgang torsdag d. 13. august klokken 23 på de regionale tv-kanaler til 750.000 husstande i Syd- og Sønderjylland og til 200.000 på fibernettet i Kolding kommune.
Canal 6000 vil sende det et par gange den næste uges tid. Der er blevet planlagt endnu et indslag som vil starte torsdagen efter. Ideen med udsendelserne er at fremme interessen for naturen i Kolding kommune, at opleve den og ”smage” på den.