Kom til Trekantens Vinfestival i februar næste år.
Den 23. og 24. februar afholdes Trekantens Vinfestival i Parkhallen i Kolding.
Her kan du møde 20 vin-udstillere, der tilsammen har medbragt vin fra store dele af verden. Det er eksempelvis Frankrig, Tyskland, Italien, Georgien, de oversøiske lande og du kan få smagsprøver. Du kan desuden købe vinene til ekstra gode festivalpriser – og du kan høre om vine, vingårde og marker.
Alle vin-udstillere aftager vine fra dygtige vinbønder, der fremstiller vine af høj kvalitet, og det er vine, du som oftest ikke finder i almindelige butikker.
Billetter kan købes på Trekantens Vinfestivals hjemmeside.
Om vinfestivalen
Vinfestivalen er arrangeret af Folkehuset Kolding og Vinfadet.
Når du deltager i vinfestivalen, går overskuddet fra billetsalget ubeskåret til foreningen Folkehuset Kolding, der understøtter bekæmpelse af ensomhed ved at skabe fællesskaber, hvor alle har mulighed for at deltage.
Folkehuset Kolding er en nonprofit forening.