Kolding Netavis

Tredje brand i affaldscontainere på under en uge

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen

Fredag aften var der gået ild i flere affaldscontainere. Den er nu den tredje på under en uge.

Trekantbrand måtte fredag aften ved 20.30-tiden rykke ud til Munkevænget i Kolding. Her var der ild i flere affaldscontainere. Brandvæsnet fik hurtigt slukket ilden. Både politi og brandvæsen var på stedet.

Se billederne fra branden længere nede på siden…

Tredje brand i affaldscontainere

Det er nu den tredje brand i affaldscontainere på under en uge.

Brandene startede søndag morgen i Enebærparken i Vonsild, hvor flere affaldscontainere var stukket i brand. Her fortalte Sydøstjyllands Politi, at man ikke var i tvivl om, at branden var påsat.

Tirsdag aften var der ild i flere affaldscontainere på Stejlbjergvej i Kolding og fredag aften som nævnt på Munkevænget i Kolding.

Hvorvidt der er sammenhæng mellem de tre brande, kan vagthavende hos Sydøstjyllands Politi lørdag morgen ikke oplyse til Kolding Netavis.

Her ses branden, der var påsat i Enebærparken i Vonsild søndag morgen. Foto: Elo Christoffersen.

221120 Brand Enebaerparken Vonsild 01 foto Elo Christoffersen scaled

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel