Kolding Netavis

Tre mænd slog og sparkede dørmand

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen 112
Foto: Rigspolitiet (Arkivfoto).

Tre mænd kan se frem til en sag, der skal for retten i Kolding.

Natten til søndag blev en 30-årig dørmand i Kolding overfaldet af tre lokale mænd, efter han forlangte, at de betalte entré for at komme ind på Discoteque Tordenskiold på Akseltorv.

De tre mænd, der allerede er kendt af politiet, blev sure og opførte sig truende. De slog, sparkede og væltede dørmanden omkuld, mens han lå på jorden.

Politiet blev tilkaldt og anholdt mændene, der nu er sigtet for kvalificeret vold.

Dørmanden slap med få skrammer, men episoden blev dokumenteret på video, og mændene kan se frem til et retsligt efterspil.

De tre mænd er fra Kolding og de er henholdsvis 21, 25 og 27 år.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel